2 år siden

*GIVEAWAY* Kære mormor, Alzheimers stjal dig

Mine øjne møder morgenlysets engel, min mormor, i et blidt og venligt barndomsminde, alt for længe siden. Denne oktobermorgen tænker jeg på min mormor. Måske, fordi jeg sidder med min morgengrød, jeg virkelig altid rammer spot on. Mad er, for mig, ikke kun ren og skær livsnydelse, men også et sted, hvor jeg udfolder min kreativitet, som det barn jeg engang var, der malede, tegnede, syede og kreerede dagen lang. Den dag er nu proppet med mange andre ting, men de timer jeg bruger på madlavning er guld, og én ting, der i hvert fald ikke har ændret sig fra dengang, er min madglæde og lyst til det søde i livet. Her er morgenmaden altså ikke en undtagelse – altid en ren vinder-dessert med min latte på siden. Min mormor havde en virkelig sød tand. I glimt, husker jeg vores besøg hos hende, helt ude ved Ballum Sluse, ved den blæsende, flade, danske Vesterhavskyst. Til lyden af det gamle træur, sad vi ofte om bordet omgivet af rød/hvide Marianne Bolcher, Kongen Af Danmark og vigtigst af alt – pålægget til de kridhvide boller – og det var nemlig pålæg, pålægschokoladen, ved siden af puslespillet med motivet af kongefamilien. Hun er også den eneste, der måske ville have forstået min trang til glimmer, for hvis der var én, der forstod meningen med, at der findes mere end to slags krymmel til juledyrene, så var det hende – til min store tilfredsstillelse. Der var ikke rigtigt nogen, der kunne lide den lilla lavendelkrymmel eller sølvkuglerne, der knækkede nabokonernes tænder. Jeg er dog ret sikker på, at både min mormor og jeg allerede var tilfredse med smagen blot ved synet af den smukkeste regnbue på bagepladen.

Ja, måske er det derfor, at jeg tænker på min mormor denne morgen. Men det kan også være, fordi solen netop skinner ind ad vinduet og kaster hendes englestøv rundt i hele min lille, skønne lejlighed, langt fra Ballum i Sønderjylland. Og her rammer det min lille forgyldte medaljon, som min mormor efter sigende bar – med billedet af mig indeni. Hold da op, en kærlighed – jeg har altid været meget beæret over det! Det er virkelig sejt. Jeg holdt virkelig, også, af min mormor, nok fordi hun mindede og minder mig så meget om min mor. Desværre husker jeg ikke min mormor med medaljonen med mig om halsen, fordi hun relativt tidligt udviklede demens, i form af Alzheimers sygdom. Jeg besøgte hende ofte på plejehjemmet som lille pige med min mor, hvor vi både nåede at blive betragtet som mor og datter, søstre og nabokoner. Det var hårdt, særligt for min mor. Tænk at se din vidunderlige mor forsvinde som tørt sand mellem fingrene, alt imens hun kigger på dig med de helt samme øjne, der varmede dig op, da du lå i hendes arme for allerførste gang. Jeg husker, hvordan vi så mormors liv gå i stå, for så alt for hastigt at spole livet tilbage, grundet nervesystemets hierarkiske struktur, til hun til sidst lå som et foster, et dødt foster.
Det var første gang, at jeg virkelig blev klar over, hvor kompleks livet, hjernen, er. Og lige siden har jeg tænkt meget. Jeg blev et endnu mere tænkende, filosoferende menneske. Alzheimers er den sygdom, som jeg funderer allermest over. Og det var for nylig, da jeg sad under én af mine første forelæsninger som psykologstuderende, at jeg igen rigtigt reflekterede over fænomenet.

Nervesystemet er dét system, der opererer i alle flercellede dyr, og det er netop det, der sørger for, at det er forbindelse mellem krop, sind og sjæl i alle dets dele. Det inddeles i centralnervesystemet, CNS, som er hjernen under kraniet og rygmarven, og det perifere nervesystem, PNS, der kort er forbindelsen fra CNS ud til resten af kroppen. I hjernen foregår ALT. Hjernen er kroppens vigtigste organ – og altså nervesystemets hovedcomputer, idet det er her, at alle delene netop behandles via milliarder af nerveceller, der danner et kompliceret netværk af forbindelsestråde, der taler frem og tilbage. Simplificeret er findes de eksekutive funktioner og alle sanserne kortikalt i storehjernen og lillehjernen, og forbindelsen til kroppens funktioner i hjernestammen. Hertil kommer de dybere lag, både de subkortikale områder, hvor fx Amygdala befinder sig i det limbiske system, men også de enkelte nerver og de cytoarkitektoniske dele, altså hjernen på celleplan. Det siger altså noget om kompleksiteten.

Men det siger også noget om min mormor, der gradvist mistede enhver en del af nervesystemet. Perception, opmærksomhed, sprog, læring, intelligens, kreativitet, hukommelse – hele hendes smukke kognition visnede som roserne, hjemme i det lange, farvestrålende blomsterbed i Ballum, da mormor glemte dem, én efter én, blad for blad.
Neuropsykologisk arbejde er derfor den første og vigtigste tilgang til Alzheimers-ramte. Det er dog et svært arbejde, der er svært at validere, idet fænomenet optræder så forskelligt og individuelt. Der er altså ofte brug for helt specifikke, subjektive metoder for fx at kunne måle den enkeltes svækkelse af kognition og hukommelse, ifølge flere forskere. Indtil videre er det ikke lykkedes at finde en metode til at helbrede Alzheimers, men processen kan bremses. Derfor er der også enormt fokus, oplever jeg, på at forebygge, at sindet, ukontrollerbart og kynisk, begynder at ændre sig så drastisk.

Nationalt Videnscenter For Demens skriver:

Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes.

Vi ved, at myelin fungerer som en slags hjernecellebeskytter, og den består primært af fedtstoffer og protein. Så må kost altså være meget vigtigt. Særligt de essentielle fedtsyrer, der netop er helt livsnødvendige at indtage, idet kroppen ikke selv danner dem. Min morgengrød foran mig smiler tilfredst tilbage til mig, idet jeg vender tilbage til mit lykkelige nu, omgivet af mormors englelys i min lejlighed. Jeg er sikker på, at hun ville have elsket min veganske chokolade-drøm af en morgenmad, som ville have været meget bedre for hende end både pålægschokoladen og Kongen Af Danmark.

Jeg sender lys tilbage til min mormor i et smil og en tro på hendes energi er her, hendes sjæl ændrede sig aldrig. 

 

 

 

Jeg tror virkelig på, at mad er medicin. Det er så vigtigt at spise sig til al den energi, som vi har brug for, for at leve. Jo mere vi vil leve, opleve, jo mere skal vi spise. Jo flere næringsstoffer skal vi spise. Det er fantastisk!

Jeg vil gerne hylde intuitionen – spis lige så tit og så meget, du vil – plantebaseret, næringsrig energi. Den intuition kan være svær at finde, hvis du fx kæmper med en spiseforstyrrelse – i dit tilfælde skal du følge den hjælp, du forhåbentlig får.

Det kunne fx være en dejlig morgengrød af fuldkornshavregryn med peanutbutter, planteproteinpulver, rå chokolade, frugt, ristede kokosflager og en latte på siden, enten som almindelig kaffe eller mere alternativt som matcha  – eller gurkemejelatte.

Dét, der er så fedt ved et virkelig lækkert måltid som dette er, at det har en virkelig fin, naturlig balance mellem protein, kulhydrat og fedt – som varierer alt efter, hvor meget man lige har lyst til af det enkelte. Særligt efter min oplevelse med min mormor, er jeg blevet meget opmærksom på at fodre hjernen. Vi, og helt specifikt, centralnervesystemet er opbygget efter et hierarki, hvor hjernen er højest prioriteret. Helt automatisk – og fantastisk. Hjernen bruger enormt meget energi, og derfor betyder det altså også, at hvis der ikke er tilstrækkeligt god energi, så vil der altså være dele af os, der ikke får dét, som det kræver for at fungere allerbedst. Simplificeret styrer vi altså helt selv, hvor flot et hår vi vil have, og hvor glade vi vil være. Det kan være svært at finde den perfekte balance, men hvis man har styr på sin mave (tarmflora), energiomsætning (stofskifte) og sit blodsukker, så er man godt med.

Af næringsstoffer til hjernen, må vi være særligt opmærksomme på de gode fedtsyrer, særligt omega-3. Omega-6 er også en flerumættet fedtsyre, men den er mere essentiel for organer som huden. Den er forholdsvis nem at spise sig til, fx gennem nødder, avocado og andre planteolier. Forholdet mellem omega-3 og omega-6 bør også være herefter, man anbefaler omkring 1/4. Det er ikke noget, man nødvendigvis bør nørde vildt meget i, personligt synes jeg blot, at det er spændende viden. Omega-3 bruges i kroppen i form af EPA og DHA. Foruden, at EPA er vigtig for alle indre organer, led og muskler, så består 20 % af hjernen af DHA. Den er altså vigtig! Plantebaseret, findes omega 3, i form af ALA, særligt i alger, hørfrø og chiafrø. Den omdannes dermed i kroppen til henholdsvis EPA og DHA.

Som nævnt, kan det være en udfordring at få nok af de vigtige fedtsyrer, hvorfor det kan være en idé at benytte kosttilskud. I mit ønske om at skabe stærke, glade liv, har jeg været så heldig at kunne give DIG, eller måske en af dine nærmeste, en Yoga Omega Oil fra Novo Vita. Spis 1-2 spsk. uopvarmet og upisket på en ske, i et glas juice, i din morgenmad/salat eller hvad du foretrækker.
For at deltage skal du blot skrive i kommentarfeltet, hvem du gerne vil give olien – dig selv, din mor, din mormor?

 

 

 

 

Liv