6 måneder siden

Lille Mig

Lille Mig i Kelstrup. Det er det lille hus med havet som sin ven, lige på den anden side af vejen. Hybenroserne oplyser den lille hytte i et brændende lys af eksotiske farver. De møder os som en lykkelig mur af sommer i en kraftig og tyk duft, der fremkalder minder om antioxidantrig hybensaft og sukkersød marmelade. Farmor piller de nye kartofler, netop hentet fra boden to sommerhuse længere henne. Lige ved siden af kiosken, hvor jeg fik et Wendy-blad med en Snobby&Snuske nøglering. I en hule på stuegulvet ligger min søster stadig, omringet af blå, ternede madrasser. Morgentegnfilm kører venligt i baggrunden, klar til at vække hende fra sin lykkelige, tunge søvn.

Farfar sysler med sin brede, praktiske kunnen i det lille skur, der huser alt fra skovle til svømmefødder og gamle plastikstole. Den der typiske, gamle lugt af træskur finder sin vejen gennem sommervarmen og møder hybenrosernes sødme. Det er sommer. Efter at have fundet de rette redskaber, krydser farfar vejen med kurs mod sin båd. Jeg er, måske, tolv år. Sidder blot og nyder solstrålerne i en følelse af sommerens frihed, langt væk fra skole og forventninger.

Persons choose situations

Situations choose persons

Som altid vågner jeg tilbage i min forelæsning i min virkelighed elleve år senere, stadig lige så drømmende om sommerens frihed, om blot én måned.

Al den adfærd i sommerhuset dengang for elleve år siden har måske, i høj grad, sit rodfæste i noget evolutionært. Den specifikke adfærd i farfar og farmor handlede måske om social læring – de var påvirkede af den unikke oplevelse i dette blomstrende idyl mellem børnebørn og bedsteforældre. Noget, der gjorde det meget attraktivt at vælge netop disse situationer igen og igen og igen. En så stærk situation, at min søsters evige kælenavn til sig selv “Lille Mig” blev husets navn. Situationens.

En situation, der stadig lever hjemme hos min firsårige farmor i et utal af besøg, i det ligeså hyggelige hus.

Der er netop noget mærkeligt, evolutionært i psykologien bag vores sociale liv:

Self-protection, Disease-avoidance, Affiliation, Status, Mate-acquisition, Mate retention og Kin-care.

Og styrken i dette sociale liv bliver tydelig, når jeg nu disse elleve år senere bor og lever mest alene. En dyb og givende oplevelse, der vender op og ned på naturen i at være en del af en spændende søskendeflok på fire. I en følelse af velbehag i disse situationer, søger min ekstroverte introverte person nok netop dette igen. Hvad enten det så er, at jeg bor med min lille engel, Tiger Lily, eller at jeg griber hver en mulighed for at rejse med mine venner, eller at jeg kører hjem til min mor, far og farmor med den vildeste boblen i maven.

Et eller andet sted er situationerne alting. Det er disse momenter, som vi stræber efter. Momenter, som vi glædes ved, og som netop gør hverdagen – livet. Vi sidder hér, men valget af de efterfølgende situationer driver os. De driver os for at leve, og de repræsenterer kvaliteten af vores liv – alt efter, hvem vi er. Sagt med andre ord, må vi hele tiden have det evolutionære valg af situationer for øje, og ikke glemme kraften i dem – og dermed os selv.

I dybe, stikkende refleksioner af hybenroser i Kelstrup, er det som om, at vi lige bliver rusket i. Her i den stringente, alt for kloge og lidt fattige forelæsning. Vi fatter vores egen enorme energi. Vi forstår, at vi bestemmer selv og allervigtigst, at alt det negative slet ikke behøver at være en del af os. Lille Mig i Kelstrup er ikke længere min farmors, men Lille Mig er i os – blot i nye huse med omtrent den samme, selvskabte sjæl. En situation.