7 måneder siden

BUT FIRST, COFFEE

I de her dage, lander foråret. Fuglene pipper, det nyslåede græs dufter ind gennem væggene, alt imens morgensolens varme lys atter er dét, der åbner min øjne. Jeg vågner så glad med en lyst til at springe ud og plante både solsikker, tomater og æbletræer på min ellers ret beskedne altan. Jeg elsker morgener, især dem derhjemme, hvor der er tid til bare at nye nuet. Med en kaffe.

 

Jeg elsker smagen af kaffe. Og derfor var det også ret nemt at vænne mig selv til en kaffe, der med sundhedsvidenskabelige briller, også kan betragtes som værende sund. Koffeinfri kaffe smager nemlig helt som kaffe skal og indeholder også ofte stadig nogle af gode antioxidanter. Mange af de beskyttende stoffer vil nemlig forgå, ligesom vi heller ikke får frigivet kortisol (eller stress om man vil) og generelt dette intense boost af energi.

Foruden kaffe, tilsætter jeg blodsukkerbalancerende kanel, omegarig kokosolie, styrkende protein, cremet havredrik og dejlig, rå kakao:

1 flot kop

1-2 tsk. koffeinfri kaffe

½ tsk. Ceylon kanel

1-2 tsk. rå kakao

2-4 tsk. vegansk chokoladeproteinpulver fx fra Novo Vita.

1 tsk. kokosolie/hørfrøolie/hampeolie (bare vend den i til sidst, fedtsyresammensætningen er nødvendigvis ikke ødelagt trods varmen)

Varmt vand og resten af koppen fyldes med havredrik – evt. pisket med en mælkeskummer.

 

Prøv andre lækre kombinationer, fx 1 tsk. antiinflammatorisk gurkemeje, velsmagende kardemomme eller vanilje. Top koppen med kokosfløde (det tykke fra dåsen) for en ekstra cremet oplevelse.

Jeg håber, at du finder det lige så lækkert som jeg,

Liv <3

 

 

Indlægget er lavet i samarbejde med Novo Vita, der forhandles i Helsemin.