6 måneder siden

Rødstrømper og machoer med blå sokker i en instragramverden

Jeg tog mig selv i en udmattet udånding, da vi atter tog kønsdiskussionen op. Hvorfor fik han kun traktorer at lege med? Hvorfor fik hun en lyserød kjole? Hvorfor er han leder og hun ikke? Hvorfor laver hun aftensmaden?

Emnet bærer på en lang udvikling og er stadig interessant den dag i dag. Om end måske mindre radikal end den konkrete Rødstrømpetid, der toppede i 1970’erne. Eller, hvad? For, det er da mærkeligt, at vi stadig kan tale om, at kvinder får mindre i løn end mænd. Men helt ærligt, kan vi blive ved eller er der bare en reel forskel, evolutionært?

Forskellen bliver klar, når vi ser på interaktionen mellem os.

Intrasexual competition er en slags intern konkurrence i det samme køn forstået på den måde, at konkurrencen er mere direkte og fysisk. Tænk blot på de to, der ender med at slås foran diskotekets vilde dansegulv.

Intersexual competition er en slags ekstern konkurrence forstået på den måde, at konkurrencen er mere rolig og ligger i det potentielle, intime forhold mellem to (ofte forskellige køn). Tænk blot på påfuglen, der viser sin pompøse, regnbuestrålende vifte, der fortryller enhver potentiel påfuglepartner.

Og, hvad vil mænd og kvinder så netop bruge i deres konkurrence? Intelligens? Styrke? Skønhed? Kunnen? Empati?

Der er forskelle.

Geografi er måske et emne. Jeg mindes en ferie til Italien, hvor min far kørte rundt inde i indre Pisa by med min mor på siden med et bykort, mens vi sad på bagsæderne. “Fortæl mig nu, hvor dét tårn er?” Af en eller anden grund, kunne vi ikke finde Det Skæve Tårn I Pisa, lige indtil vi kiggede op og fandt ud af, at vi havde kørt rundt om det hele tiden. Hvorvidt det blot er en ret komisk fortælling eller snarere en interessant fortælling om, at min mor lettere upræcist hæftede sig mere i kortet, mens min far mere gik efter sit indre (præcise?) kompas, ved jeg ikke – men de havde i hvert fald hver deres måde at orientere sig på.

Ligeledes havde mine forældre helt klare, måske ubevidste roller, der temmelig sikkert korrelerer med den geografiske sans. Min far var altid meget systematisk, hvad enten det handlede om at lægge følelsen af usikkerhed i en kasse langt væk eller at terpe matematiske tabeller igen og igen og igen. Han var og er en mand, der ikke snakker så længe om noget. Det har sin ulemper og fordele. Her var det godt at have min mor, der tog med til alle ridestævner og vægtede at sidde og høre om skoledagen, imens vi spiste hjemmebagt chokoladekage sammen.

Og der er måske evidens for at tale om, at kvinder er lidt mere emotionelle, både negativt og positivt, og måske også lidt mere behagelige i et samarbejde, mens samvittighedsfuldhed, åbenhed og ekstroverthed ofte ligger uden for en reel forskel. Teknisk og matematisk er der i virkeligheden lille evidens for, at mænd skulle være bedre end kvinder. Ofte handler det mere om selvtillid, hvor studier viser, at piger netop udviser bedre evner, når de først lærer at tro på dem – ligesom drengene. Altså lander vi igen i et komplekst skel mellem genetik og miljø. Oftere end vi måske regner med, tager vi stadig penslen og påvirker verdens billede af de to køn. Godt nok, er det ikke længere obligatorisk, at kvinden sendes ud i køkkenet, men legetøjet er jo stadig oftest lyserødt. Hvorfor nu lige det? Vil hun hellere have det, eller er det, fordi vi synes, at hun hellere vil have det? Personligheder må altså være påvirkede af køn i en eller anden grad, uanset om det er genetikken eller miljøet, der står bag.

Tallene virker dog noget tynde med effektstørrelser tæt på et rent 0. Forskellen mellem mænd og kvinder er reelt lille og inkonsekvent. Det gør det svært at tale om, at mænd fx skulle være bedre i en teknisk stilling hos en virksomhed som fx Google, hvor diskussionen netop særligt har floreret for nyligt. Derfor retfærdiggøres det måske, at vi bibeholder den evige diskussion, stiller os skeptiske og bliver ved med at hive op i de røde strømper i denne instagramverden. En verden, der i øvrigt udfordrende maler med en pallette, der rummer alt lige fra gymnasiehippien med det korte hår, nitter og røde strømper til den pumpede fitnessfyr i en stram tanktop og blå sokker.

Lad os tage en dyb indånding sammen, for vi er vist kun lige begyndt.