2 måneder siden

NU

Helt ærligt, kommer det mig ikke som nogen overraskelse, at mindfulness kan skabe basen for et klinisk (eller bare “seriøst”) redskab, for det er jo netop dét, der har bygget skelettet til vingerne her på Livv.dk.

Ikke desto mindre, kommer det jo nok heller ikke som nogen overraskelse, at en sådan svævende og jo også ofte nærmest religiøs terapiform er blevet mødt med ret stor skepsis fra de allermest tørre, videnskabelig øjne. Men med en vestlig justering og ikke mindst stærke studier anerkendes det nu også af de allermest rationelle forskere. Fra Leipzig til Stanford forskes der til den helt store guldmedalje. Det har gjort mindfulness mere stringent i sin praksis i netop disse sammenhænge – og om nogen nok også endnu mere valid. Formerne går under forkortelser MBI, MBCT, MBSR, DBT, ACT og CBT og har altså sit rationale fra randomiserede, kontrollerede studier, RCT.

Det forklarer, hvorfor vi allerede er nået så langt, at det er taget direkte ind på hospitalerne, i universiteterne (som nu på biologisk psykologi), i militæret, i skolerne, i forskellige sportsgrene og fængsler. Her bruges det, dels for at undersøge det nærmere, men også direkte plukke guldet fra det – nemlig effekten. Atleters evner forbedres, eksamenskarakterer forbedres, mennesker bliver raske, livet bliver bedre.

Men, hvad er det så egentligt man gør, og det gør?

Én forklaring kunne noget så elegant lyde: “Present with experience – on purpose in the present moment – without any judgment”.

Jeg ved, det lyder skørt, virkelig skørt. Men, efter flere år og et genvundet lykkeligt liv senere, er jeg ret sikker på, at det er magi. Sådan føles det i hvert fald bagefter, men det er måske det hårdeste stykke arbejde nogensinde at svinge tryllestaven – i hvert fald, hvis du er derude, hvor hjernen har brug for det. Brug for hjælp. Den eneste, der reelt kan hjælpe i mindfulness er en selv – selvterapi.

Jeg faldt over endnu et (måske) godt slidt citat, der om end virkelig holder:

“Life gives most to those who make the most of what life gives”

Forskningsmæssigt sker der en emotionelt regulering – sænker amygdalas aktivitet. Her er der fx lavet et studie, hvor mindfulnesseffekten testes i en kontekst med beslutningstagning omkring penge. Studiet bygger på et konkret træningsforløb, der gør mennesker mere positive og samarbejdsvillige. Studiet viser ikke alene kraften i mindfulness, men også at der noget todelt – rationelt/emotionelt – i beslutningstagning. Grunden til den optrænede nærmest mere altruistiske adfærd kan have noget at gøre med, at den septale region, der udskiller oxytocin, viser sig at være mere aktiv efter mindfulnesstræning netop, når man præsenteres for et uretfærdigt tilbud, der bruges i det omtalte studie.

Mindfulness påvirker altså social og økonomisk beslutningstagning.

Noget lidt andet er, at hos ‘raske’ mennesker, har vi normalt en mulighed for at moderere – det er en top-down proces, der regulerer amygdalas og vores egen emotionelle affekt. Hos depressive er der forskning, der peger på, at der helt konkret er en nedsat evne til at regulere.

Her kommer MBI ind i billedet – denne mindful teknik til at skabe balance i sindet. Helt konkret arbejdes der, med de der kaldes depressive, kognitivt – altså med MBCT.

Mere specifikt er det særligt tilbagefald, der er nødvendige at forebygge. Den helt konkrete terapiform er forbeholdt de, der specialiserede i det. Alligevel er det ret nemt at google sig til en guide eller bruge YouTube. Første step er næsten altid, uanset mindfulnesstype, en interoception – også kaldet meditation. Personligt er det dét, jeg bruger dagligt i alt fra 2 minutter til én time, men tidligere, da jeg arbejdede intensivt, lavede jeg flere timer om dagen, fx med det, der kaldes kropsskanninger, yinyoga og åndedrætsøvelser. Ofte mærkes effekten efter et 8 ugers intensivt program. Det er utrolig svært at forklare, hvad den konkrete mediation egentligt er. En god start er at sætte sin yndlingssang på. Gå en tur i naturen eller blot sidde på stuegulvet imens. I ro. Her kan vi tone helt ind på åndedrættet, så det er det eneste, der er i fokus. Ind. Og ud. Når vi går eller sidder dér, kan vi også øve skiftet mellem det narrative fokus, hvor vores automatiske tankestrøg bare får lov at flyde, og så det mere oplevende fokus, hvor vi mere volutært sætter ind og guider os selv til at dufte, smage, lugte, høre og se. Bruge sanserne. Ikke, fordi det ikke er OK, at tankerne flyver og er mærkelige, grimme eller onde – for det er alt sammen en god del af vores dejlige liv.

En gåtur dér ved vandet, mod solnedgangen, med yndlingssangen i ørerne. Dér bliver thinking mode til being mode.

Heri bliver det tydeligt, at hjernen er plastisk, og neuroplasticiteten er måske netop den eksakte, biologiske grund til, at mindfulness ændrer hjernen – gør en forskel for dig og mig. Lige så vel som, at styrketræning ændrer muskelstrukturen – gør os stærkere fysisk (og psykisk). William James var en af de første, der i starten af 1900-tallet så dette, men vi skal faktisk ikke længere tilbage end 70’erne, hvor man stadig så hjerne som en fastlåst brik i et større spil. Studier med ‘depressive’ patienter med MBCT viser tilbagefald på 66 %, men det falder helt til 37 % hos de, der træner mindfulness.

Husk, at vi alle bevæger os i et spektrum – alle har et eller andet. Om det så er kronisk stress eller blot én stresset dag ud af 1000.

Så tag dig selv i hånden, giv den et knus, varm dig i dit yndlingsmusik – og så mediterer du førend, du ved af det.

chihuahua

Alt godt,

Liv