2 år siden

Plant et træ

Kære, smukke dag, gået for hurtigt, for længst.

Det startede en sommer i 2011, hvor mine forældre købte en ung pony af et uforglemmeligt, skønt par fra Rødding. De var og er naturmennesker helt ind til hjertet, bankede af grannåle og hesteglæde helt ind i den varme, gamle stue. Op og ned vandrede vi i juletræer, lyttende til garvet juletræssnak blandt dem og mine forældre. Som et ekstra sæt bedsteforældre tog de i mod os, og jeg er deres strålende venlighed evig taknemmelig.

Nu går vi her igen, i de samme gummistøvler og næsten de samme hunde løbende omkring. Mindet om dengang, en for altid overskøn samt helt og aldeles romantisk tid, fylder mig med respekt og kærlighed til dette enorme værk af juletræer.

I et landskab, højere end noget andet i miles omkreds, bliver grantræer atter til juletræer.

Åh, tak – tak for denne dag.

 

Liv