3 måneder siden

GODT NYTÅR fra Liv

SÅ nåede 2020 til sin ende. Jeg føler ikke rigtigt, at der er nogen grund til, at jeg formulerer en lang smøre, om hvor trælst et år det har været. Det er simpelthen blevet sagt så mange gange, at det ville lyde som en rigtig slidt og endnu mere træls kliché.

Som mange andre også har beskrevet, så er det alligevel også et år, der har givet noget. Om ikke andet, så er det faktisk den følelse, jeg sidder allermest tilbage med.

Det var faktisk rart, at tilværelsen skar livet ind til den dybeste essens, som en ustoppelig kniv. Der var ikke noget valg. Vi skulle bare stoppe op. Og for de fleste i et privilegeret I-land, som Danmark, var stoppet ikke nødvendigvis lig med et kæmpe tab. Der var stadig et hjem at vågne op til. Mad at sætte på bordet. Én at holde om. Drømme at planlægge – til den dag, Corona slipper sit mørke greb om os igen.

Og, selvom jeg allermest har holdt om min 3 kilos mini-hund, så gav det mig nok kærlighed til netop stadig at kunne drømme – og planlægge dér i mine forældres sommerhus på Vestkysten. Mest alene, meget alene – men aldrig ensom. Dagene stod på træning, gåture ved vandet, dejlig mad, hjemmearbejde og hyggeaftener med sansefyldt musik. Jeg tænker ofte på jer, der har følt jer ekstra ensomme i denne tid. I er måske de stærkeste af os alle. Bliv ved med at kæmpe. Jeg lover, at lyset ALTID venter på den anden side.

Taknemmelig og glad, gik jeg selv på sommerferie. Men uden et egentligt behov for en ligefrem op-med-benene-og-lav-ingeting-ferie, fik jeg supertravlt med netop nogle af de drømme, jeg gik og planlagde der ved Vesterhavet i foråret. Høj – og sensommeren strøg afsted i et splitsekund, men jeg lover, at jeg nød ethvert af sekunderne.

Efteråret ligeså, og så kom vinteren med julen. Fyldt med arbejde og studie løb også denne tid afsted, men julelysene holdt lykken i live i mig. Endnu en jul, hvor jeg spejlede dem og endte med at skinne julelys ud af øjnene det meste af december. Jeg havde, måske den bedste juleferie-uge hjemme på landet-landet hos mor, far og farmor. Særligt min Felicia-engel havde jeg savnet. Ikke så meget rideturene, som jeg levede for hele min barndom. Men jeg savnede hele essensen i dét at have en hest som sin allerførste bedste ven. Bambiøjnene, der smiler så venligt. Lyden af gumlen i hø og wrap, der er så meditativt, at jeg har lyst til at flytte ud i stalden hver gang, at jeg er der. De der prust i ørene, der er så varme og helt umenneskeligt kærlige. Jeg savnede landlivet og stilheden med dyrene. Jeg elsker rutinen. Er der noget mere tilfredsstillende end at feje et staldgulv?

Jeg endte året med min søster i vores lejlighed. Sushi, vin, klaverspil, visionboard-kreationer, sang, hjemmelavet kransekage, sofahygge med Bridget Jones 1, fyrværkeri og Dancing Queens i glimmerkjoler er definitionen af min Nytårsaften. Jeg elsker det, og jeg elsker, at 2021 bliver et helt fantastisk år.

 

Tak, fordi du læste med,

GODT nytår,

Liv <3