2 år siden

Lorten fik mig til at smile

Regnen styrter ned, og vinden er ved at vælte os omkuld. Min kinder er kolde og ligeså er mine fingre. Tiger Lily, min chihuahua-hvalp, og jeg står ude foran mørke, sovende vinduer en efterårsmorgen. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke nåede at tage mere tøj på, da jeg vågnede klokken fem for at starte dagen med min (tissetrængende) sødeste ven, Tiger. Okay, hun er tissetrængende, men ikke herude i regnen, men lige om lidt på stuegulvet inde i varmen. Hun skal bare tisse. Tanken dunker i mit hoved, og aldrig har jeg villet ønske at se bare snerten af det, som nu. Kom nu, Lily, tis nu. Jeg går lidt videre og mærker min stærke vilje bruse frem som den tyr, jeg nu engang er. Det får mig til at mindes mit horoskop for i dag – jeg vil møde udfordringer denne uge. Jeg ånder lettet op, dem kender jeg.
Jeg går selvsikkert videre, som om jeg aldrig har lidt under Janteloven. Hvordan skal hun lære det? Jeg mindes adfærdspsykologien med behaviorismen. “Indlæring er denne sammenkædning af elementer, der før var usammenhængende.” I den instrumentelle betingning brugte Skinner rotter i en række forsøg, hvor han helt simpelt belønnede en ønsket adfærd med mad. Jeg føler mig med ét helt lykkelig ved tanken, om at jeg står med en hund og udfører straks forsøget i praksis. Senere undersøgte Skinner, hvordan gentagelse forstærker læringen, reinforcering.
Så næste morgen i efterårskulden, gentager jeg proceduren, min positive forstærkning. Jeg lader mine insisterende tanker flyve væk i de sensitive skyer, de nu engang blot er. 

Læring er et komplekst begreb, og læringspsykologien er derfor ingen undtagelse. Måske mest, fordi læring netop ikke er en selvstændig proces, men et form for værktøj, der kommer styrtende hver gang, livet ændrer sig blot en smule.
Den danske Alfred Lehmann var en af de første i Danmark til at undersøge denne læring eksperimentelt, hvorved han fandt ud af, at skolebørn lærer forskelligt. Her er det så, at psykologien er enormt vigtig.

Vi gror og vokser konstant. Udviklinger og de utallige læringsprocesser skal passes på og hjælpes på vej. Helt ligesom min lille Tiger Lily, der endnu engang får mig til at juble af livet, idet jeg bogstaveligt talt ser på lorten selv. Dette ritual med lille Lily gentager jeg flere gange hver eneste dag, næsten på de eksakt samme tidspunkter. Vi anvender psykologien, pædagogisk psykologi er dermed, i høj grad, anvendt psykologi.
Og det handler alt sammen om at fremme læringen bedst muligt.

Det slår mig ligeså hårdt som regnen, hvor mange tilgange, dicipliner, teorier og metodetilgange, der er at tage fat i. Selvom det måske kan virke trivielt og ofte desværre har lidt det ry i nogle folkemunde, så er det virkelig kompliceret, netop fordi det vedrører så vigtige ting, hverdagen, hver-evig-eneste-dag.

Så jeg fortsætter med at vande lille Lilys sjæl med al den psykologi, som jeg overhovedet kan, for jeg ønsker at se hende blomstre som én stor solsikke, hvis brune øjne stråler så skønt. Det forgrener min påstand om vigtigheden af psykologien som fag, arbejdsfelt, videnskab. For, hvad er konsekvenserne, hvis livet bliver for svært for mange gange for fx børns opvækst, skolegang og senere voksenlivets karriere? Og her må vi bare erkende, at der netop er alvorlige konsekvenser, fx i form af stress eller depressioner forårsaget af, at det ikke fungerer. 

Og, hvad mener jeg så med, at det ikke fungerer? Her er vi tilbage til mit livssyn, som lyser igennem alt og særligt min side her. Jeg vil så gerne lykken og tror virkelig på, at den er alt, i alt, altid. Jeg sigter efter lykken. Måske er det derfor, at du er blevet draget til at læse så vidt, for min intention er netop også at sende dig lys – lige nu – med disse ord – i dette indlæg. Med andre ord, og om ikke andet, håber jeg bare, at du bliver glad af at være her, i denne tågede verden. Og jeg er ikke den eneste, der har det livssyn. Helt tilbage i Oldtiden, mente Aristoteles, “at al menneskelig handling sigter mod lykken”.

Arbejdspsykologi står ej heller alene. Det er i høj grad et værktøj i praksis, der benytter teorier fra psykologiens hovedområder. Hvis vi søger lykken (og det gør vi jo her hos mig) er det interessant at studere emnet ud fra et psykologisk perspektiv – hvordan optimerer vi arbejdet, gør vi arbejdet, livet, til noget, vi netop bliver glade af? Fx sørge for at jobkrav er et en kilde til motivation, glæde og trivsel frem for at blive en negativ ting, som stress. Med industrialiseringen i 1700-tallet og særligt senere i 1920’erne blev det netop interessant at kigge på, hvilke faktorer man skulle skrue på for at få de ansatte til at yde mere, være mere motiverede.
Vejen til målet på en arbejdsplads afhænger meget ofte af struktureret og gennemtænkt fremgangsmåde, hvor det kræver, at der er én, der baner vejen – lederen. Også her bliver psykologien brugt meget, idet der er mange måder at lede på. Det er en menneskelig opgave, der skal tilpasses en varierende, kompliceret størrelse – en given gruppe mennesker et givent sted med en given arbejdsopgave. Der er forskellige psykologiske metoder, der kan benyttes, fx interviews eller et reelt eksperiment, hvor produktivteten, trivslen, glæden, kommunikationen mv. undersøges, ligesom man forsøgte i Hawthorne-forsøgene.

Én måned efter står jeg stadig i efterårskulden med Tiger Lily. Men jeg står her ikke særligt længe, og indenfor er vasketøjskurven heller ikke ved at bugne med et utal af gule vaskeklude. Én ting er sikkert, med psykologisk teoretisk arbejde som base, kan psykologien anvendes og er en succes i praksis.